Psykoterapi København – At leve et godt liv

Psykoterapi beskæftiger sig med menneskers måde at være i verden på. Den sætter fokus på hvad det, for den enkelte, betyder at leve et godt liv.

Formålet er at søge balance, harmoni, ro, med et åbent sind og med en holdning af undren snarere end at forsøge at passe personen ind i, på forhånd, fastlagte rammer for fortolkning. Terapiens mål er at kaste lys over din/ jeres livsproces og dermed gøre valgene synlige.

Velkommen til min praksis.

Jeg vil gerne byde dig velkommen til min hjemmeside. Jeg er eksamineret psykoterapeut med privat praksis centralt i København. Jeg har udviklet dette websted for at formidle hvem jeg er, min terapeutiske stil, fokus og uddannelse. Jeg vil gerne dele min tro på styrken i psykoterapien og i det terapeutiske forhold. Endvidere beskriver jeg specifikke problemer og håber at kunne besvare dine spørgsmål i forbindelse med at overveje et terapeutisk forløb.

Profilbillede Anne Anselmo

Din frihed – du bestemmer

Jeg tilbyder samtaler, individuelt terapi, parterapi eller familie terapi, hvor du kan undersøge dine adfærdsmønstre, drømme, fantasier og værdier. Dermed får du mulighed for at forstå dig selv bedre og træffe friere og mere autentiske valg. Valg der giver dig retning imod livet, som du ønsker det. Målet er en synliggørelse af dine valg således, at du er fri til at bevæge dig hvorhen du vil.

Når vi som børn søger trøst, hjælper det at komme på skødet og trøsten opnåes gennem en følelsesmæssig kontakt. Som voksne er det sjældent vi finder nogen at sidde på skødet af og det vi egentlig har brug for er at finde hjælp til at trøste os selv. Det er det psykoterapien handler om. I samarbejde finder vi ind til problemet, ser på dets svagheder og styrker.

Her kan du være tryg

Så når du kommer i terapi hos mig taler vi først og fremmest sammen. Du fortæller mig om dig selv og jeg stiller afklarende og uddybende spørgsmål. Det er min opgave at skabe en tryg og tillidsfuld relation. Jeg bruger forskellige metoder til at gøre dig opmærksom på uoverensstemmelser og modsætninger i din opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Og ikke mindst hjælper jeg dig med at få øje på de styrker du har og endnu ikke anvender optimalt.

Du får mulighed for at forstå og tage eget ansvar i dit liv. Vil du vide mere, kan du kontakte mig allerede idag – ring på 42 36 40 66 eller send en mail.

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er en samtale, der bygger på en samtale mellem dig og mig. Det er en metode til at skabe varig forandring og komme videre fra traumer og uhensigtsmæssig adfærd og tanker.

I det psykoterapeutiske forløb hos mig, vil du kunne arbejde med psykologisk problemstillinger som:

Selvkritik og selvforagt
overbevisninger og forestillinger om at livet hænger sammen på en helt bestemt måde
at føle sig helt færdig, udkørt og stresset
fastlåste, utilfredsstillende sociale roller og samspilsmønstre
senfølger af at være blevet mobbet eller at være vokset i hjem med misbrug eller psykisk sygdom
uhensigtsmæssige vaner, tilbøjeligheder og adfærdsmønstre

Hvor længe skal jeg være i terapi?

Det er meget forskelligt hvor længe man er i et psykoterapiforløb. De fleste starter med at komme en gang om ugen eller hver anden uge, alt efter behovet. Undervejs snakker vi om hvor langt at oplever du er kommet, hvilke forandringer der er,  og efter ca 4-10 gange vil du måske komme en gang om måneden i en periode. Dette for at sikre at den forandring du har opnået, bliver hos dig.

Hvad vil jeg få ud af psykoterapi?

Psykoterapi tilbyder udvikling, forandring og overblik, så du er i stand til at genkende dine reaktioner og følelser og dermed træffe nye valg, hvor du kan handle og opnå mere og andet end du plejer.

Psykoterapi giver dig mulighed for:

Forståelse

En grundig forståelse af dine tankemønstre og hvorfor du gør, som du gør.

Opdagelse

Du opdager hvornår og hvordan du har lært de uhensigtsmæssige mønstre, der begrænser dig. Du opdager ressourcer du ikke vidste du havde.

Muligheder

Du får mulighed for at forstå de følelser, der begrænser dig i at gør det du gerne vil. Du vil opleve at du har et valg.

Accept

Du vil kunne acceptere og stå ved dig selv, med nye øjne og opleve en mere autentisk side af dig selv.

Du får mulighed for, at forstå og tage eget ansvar i dit liv. Vil du vide mere, kan du kontakte mig allerede idag – ring på 42 36 40 66 eller send en mail.

Online Psykoterapi

Online terapi giver mulighed for, at du kan gå i et forløb og få den støtte, du har brug for, uden at du behøver at møde fysisk op i Kattesundet. Det kan være, at du er i selv isolation, at du bor langt fra København, eller at du er inde i en periode, hvor du har svært ved at gå udenfor. Det giver også mulighed for, at du kan kombinere terapi med rejser.

Du kan også variere dit forløb mellem samtale hos mig og samtaler online. Det kan gøre det nemmere at lave et jævnt forløb, hvor der ikke bliver alt for langt mellem samtalerne.

Forskning viser, at der er gode resultater med online terapi. Det går også fint i tråd med, at der er stor kundetilfredshed.

Det foregår på samme måde, som hvis vi sad i samme rum.

Det praktiske:

Link

Du vil få tilsendt en e-mail med et link til det program, jeg bruger.

Forberedelse

Før vores aftale, skal du åbne linket fra en computer og tillade brug af kamera og mikrofon.

Find et godt sted

Det er vigtigt, at du er et sted, hvor du føler dig godt tilpas, og hvor du ikke bliver forstyrret undervejs. På den måde får du mest ud af samtalen.

Menu